Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder: En kvalitativ undersøgelse af fem virksomheder

Research output: Book/ReportReportResearch

Standard

Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder : En kvalitativ undersøgelse af fem virksomheder. / Navrbjerg, Steen Erik; Strand, Maria T. T.

Kbh. : Museum Tusculanum, 2009. 137 p. (FAOS Forskningsnotat; No. 99).

Research output: Book/ReportReportResearch

Harvard

Navrbjerg, SE & Strand, MTT 2009, Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder: En kvalitativ undersøgelse af fem virksomheder. FAOS Forskningsnotat, no. 99, Museum Tusculanum, Kbh.

APA

Navrbjerg, S. E., & Strand, M. T. T. (2009). Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder: En kvalitativ undersøgelse af fem virksomheder. Museum Tusculanum. FAOS Forskningsnotat No. 99

Vancouver

Navrbjerg SE, Strand MTT. Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder: En kvalitativ undersøgelse af fem virksomheder. Kbh.: Museum Tusculanum, 2009. 137 p. (FAOS Forskningsnotat; No. 99).

Author

Navrbjerg, Steen Erik ; Strand, Maria T. T. / Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder : En kvalitativ undersøgelse af fem virksomheder. Kbh. : Museum Tusculanum, 2009. 137 p. (FAOS Forskningsnotat; No. 99).

Bibtex

@book{95c41d4003e711deb05e000ea68e967b,
title = "Samarbejde og arbejdsvilk{\aa}r i kapitalfondsejede virksomheder: En kvalitativ unders{\o}gelse af fem virksomheder",
abstract = "FAOS har gennemf{\o}rt en unders{\o}gelse af fem kapitalfondsejede virksomheder for at belyse, om og i givet fald hvordan samarbejdet og arbejdsvilk{\aa}r p{\aa}virkes af kapitalfondsejerskab. Unders{\o}gelsen viser, at kapitalfonde ofte er mere aktive ejere end familier og industrielle ejere. Inden overtagelsen er deres unders{\o}gelser af virksomheden s{\ae}rdeles grundige, og efter overtagelsen underg{\aa}r virksomheden trimninger, som godt nok kan koste arbejdspladser - men som ogs{\aa} styrker virksomheden i den internationale konkurrence.   Bestyrelsesarbejdet professionaliseres ved kapitalfondsovertagelser, og dette l{\o}ft kan give medarbejdersiden problemer med at f{\o}lge med i diskussioner om virksomheden {\o}konomi. Der er ogs{\aa} i materialet eksempler p{\aa}, at informationsniveauet falder, n{\aa}r kapitalfonde overtager en virksomhed.   Hvorvidt den overtagende kapitalfond er udenlandsk eller dansk synes ikke at p{\aa}virke samarbejdsrelationerne i s{\ae}rlig h{\o}j grad. Det er den konkrete ledelse, der inds{\ae}ttes, som er det afg{\o}rende omdrejningspunkt for samarbejdet, og da den i alle casene er dansk, er der ogs{\aa} forst{\aa}else for danske samarbejdsrelationer og forhandlingstraditioner. Som udgangspunkt er medarbejderne dog mest trygge ved danske kapitalfonde, og her is{\ae}r hvis l{\o}nmodtagerfonde er involveret. Typisk kr{\ae}ver det i bestyrelsesarbejdet noget tilv{\ae}nning, at medarbejdersiden er repr{\ae}senteret, hvis der sidder udenlandske repr{\ae}sentanter for udenlandske kapitalfonde.  Som oftest afnoteres en virksomhed fra b{\o}rsen, n{\aa}r en kapitalfond overtager. Det har bekymret nogle ledere og medarbejdere, men det generelle indtryk efter nogle {\aa}r som afnoteret er imidlertid, at det giver mere frihed, fordi man ikke hvert tredje m{\aa}ned skal rapportere og forklare nye tiltag for aktion{\ae}rer p{\aa} b{\o}rsen.   Medarbejdersidens vurdering af kapitalfondsovertagelser er st{\ae}rkt afh{\ae}ngig af virksomhedens {\o}konomiske situation p{\aa} overtagelsestidspunktet. Har virksomheden v{\ae}ret p{\aa} randen af en lukning, bliver kapitalfonden og den kapitalindspr{\o}jtning, der f{\o}lger med, modtaget med kysh{\aa}nd, og her accepteres ogs{\aa} trimninger. Men ogs{\aa} p{\aa} velfungerende virksomheder synes kapitalfondsejerskaber i det store og hele at have fundet sted til medarbejdernes tilfredshed. Kun informationsniveauet og inddragelsen i bestyrelsesarbejdet synes at halte p{\aa} nogle af de unders{\o}gte virksomheder.",
author = "Navrbjerg, {Steen Erik} and Strand, {Maria T. T.}",
year = "2009",
language = "Dansk",
isbn = "9788791833380",
series = "FAOS Forskningsnotat",
publisher = "Museum Tusculanum",
number = "99",

}

RIS

TY - RPRT

T1 - Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder

T2 - En kvalitativ undersøgelse af fem virksomheder

AU - Navrbjerg, Steen Erik

AU - Strand, Maria T. T.

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - FAOS har gennemført en undersøgelse af fem kapitalfondsejede virksomheder for at belyse, om og i givet fald hvordan samarbejdet og arbejdsvilkår påvirkes af kapitalfondsejerskab. Undersøgelsen viser, at kapitalfonde ofte er mere aktive ejere end familier og industrielle ejere. Inden overtagelsen er deres undersøgelser af virksomheden særdeles grundige, og efter overtagelsen undergår virksomheden trimninger, som godt nok kan koste arbejdspladser - men som også styrker virksomheden i den internationale konkurrence.   Bestyrelsesarbejdet professionaliseres ved kapitalfondsovertagelser, og dette løft kan give medarbejdersiden problemer med at følge med i diskussioner om virksomheden økonomi. Der er også i materialet eksempler på, at informationsniveauet falder, når kapitalfonde overtager en virksomhed.   Hvorvidt den overtagende kapitalfond er udenlandsk eller dansk synes ikke at påvirke samarbejdsrelationerne i særlig høj grad. Det er den konkrete ledelse, der indsættes, som er det afgørende omdrejningspunkt for samarbejdet, og da den i alle casene er dansk, er der også forståelse for danske samarbejdsrelationer og forhandlingstraditioner. Som udgangspunkt er medarbejderne dog mest trygge ved danske kapitalfonde, og her især hvis lønmodtagerfonde er involveret. Typisk kræver det i bestyrelsesarbejdet noget tilvænning, at medarbejdersiden er repræsenteret, hvis der sidder udenlandske repræsentanter for udenlandske kapitalfonde.  Som oftest afnoteres en virksomhed fra børsen, når en kapitalfond overtager. Det har bekymret nogle ledere og medarbejdere, men det generelle indtryk efter nogle år som afnoteret er imidlertid, at det giver mere frihed, fordi man ikke hvert tredje måned skal rapportere og forklare nye tiltag for aktionærer på børsen.   Medarbejdersidens vurdering af kapitalfondsovertagelser er stærkt afhængig af virksomhedens økonomiske situation på overtagelsestidspunktet. Har virksomheden været på randen af en lukning, bliver kapitalfonden og den kapitalindsprøjtning, der følger med, modtaget med kyshånd, og her accepteres også trimninger. Men også på velfungerende virksomheder synes kapitalfondsejerskaber i det store og hele at have fundet sted til medarbejdernes tilfredshed. Kun informationsniveauet og inddragelsen i bestyrelsesarbejdet synes at halte på nogle af de undersøgte virksomheder.

AB - FAOS har gennemført en undersøgelse af fem kapitalfondsejede virksomheder for at belyse, om og i givet fald hvordan samarbejdet og arbejdsvilkår påvirkes af kapitalfondsejerskab. Undersøgelsen viser, at kapitalfonde ofte er mere aktive ejere end familier og industrielle ejere. Inden overtagelsen er deres undersøgelser af virksomheden særdeles grundige, og efter overtagelsen undergår virksomheden trimninger, som godt nok kan koste arbejdspladser - men som også styrker virksomheden i den internationale konkurrence.   Bestyrelsesarbejdet professionaliseres ved kapitalfondsovertagelser, og dette løft kan give medarbejdersiden problemer med at følge med i diskussioner om virksomheden økonomi. Der er også i materialet eksempler på, at informationsniveauet falder, når kapitalfonde overtager en virksomhed.   Hvorvidt den overtagende kapitalfond er udenlandsk eller dansk synes ikke at påvirke samarbejdsrelationerne i særlig høj grad. Det er den konkrete ledelse, der indsættes, som er det afgørende omdrejningspunkt for samarbejdet, og da den i alle casene er dansk, er der også forståelse for danske samarbejdsrelationer og forhandlingstraditioner. Som udgangspunkt er medarbejderne dog mest trygge ved danske kapitalfonde, og her især hvis lønmodtagerfonde er involveret. Typisk kræver det i bestyrelsesarbejdet noget tilvænning, at medarbejdersiden er repræsenteret, hvis der sidder udenlandske repræsentanter for udenlandske kapitalfonde.  Som oftest afnoteres en virksomhed fra børsen, når en kapitalfond overtager. Det har bekymret nogle ledere og medarbejdere, men det generelle indtryk efter nogle år som afnoteret er imidlertid, at det giver mere frihed, fordi man ikke hvert tredje måned skal rapportere og forklare nye tiltag for aktionærer på børsen.   Medarbejdersidens vurdering af kapitalfondsovertagelser er stærkt afhængig af virksomhedens økonomiske situation på overtagelsestidspunktet. Har virksomheden været på randen af en lukning, bliver kapitalfonden og den kapitalindsprøjtning, der følger med, modtaget med kyshånd, og her accepteres også trimninger. Men også på velfungerende virksomheder synes kapitalfondsejerskaber i det store og hele at have fundet sted til medarbejdernes tilfredshed. Kun informationsniveauet og inddragelsen i bestyrelsesarbejdet synes at halte på nogle af de undersøgte virksomheder.

M3 - Rapport

SN - 9788791833380

T3 - FAOS Forskningsnotat

BT - Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder

PB - Museum Tusculanum

CY - Kbh.

ER -

ID: 10795306