Akademikerprekariatet
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Standard
Akademikerprekariatet. / Geelan, Torsten; Skovrind Pedersen , Magnus; Øland Ribe , Malthe .
In: Dansk Sociologi, Vol. 28, No. 2, 2017, p. 27-51.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Akademikerprekariatet
AU - Geelan, Torsten
AU - Skovrind Pedersen , Magnus
AU - Øland Ribe , Malthe
PY - 2017
Y1 - 2017
N2 - Traditionelt i klasseteori anses akademikere for en relativt privilegeret samfundsgruppe med små interne forskelle. Teorierne tager dog ikke i udpræget grad højde for udbredelsen af prekære arbejdsforhold. En række empiriske studier af det akademiske arbejdsmarked har peget på, at der er sket en udbredelse af atypisk arbejde herhjemme og i det øvrige Europa. Med inspiration fra Guy Standings nye klasseteori, forsøger denne artikel at vise, hvorvidt teorien om prekariatet er en anvendelig tilgang til at forstå forskelle mellem akademikere. Med data indsamlet fra European Social Survey (ESS) gennemføres en specifik multipel korrespondanceanalyse (SMCA), der afsøger fem af Guy Standings (2011) syv usikkerhedsformer for akademikere. Fra analysen kan vi kortlægge tre forskellige klynger af akademikere: En overvejende majoritet i et salariat og to minoritetsgrupper i henholdsvis en’irregulære klynge’og i et decidere’akademisk prekariat’. Vi konkluderer, at differentieringer i arbejdsmæssig sikkerhed blandt akademikere er en valid måde at undersøge forskelle blandt gruppens medlemmer. Samtidig påpeger vi, at atypisk ansættelse generelt set kan anskues som prekære arbejdsforhold. De relativt store forskelle mellem forskellige fagfelter understøtter de forklaringsmodeller på hierarkier på arbejdsmarkedet, som man finder i mikroklasseteorien og de weberianske teorier om’social closure’. Endelig diskuterer artiklen hvorvidt prekære bør anskues som et udpræget livsbaneforhold for yngre akademikere
AB - Traditionelt i klasseteori anses akademikere for en relativt privilegeret samfundsgruppe med små interne forskelle. Teorierne tager dog ikke i udpræget grad højde for udbredelsen af prekære arbejdsforhold. En række empiriske studier af det akademiske arbejdsmarked har peget på, at der er sket en udbredelse af atypisk arbejde herhjemme og i det øvrige Europa. Med inspiration fra Guy Standings nye klasseteori, forsøger denne artikel at vise, hvorvidt teorien om prekariatet er en anvendelig tilgang til at forstå forskelle mellem akademikere. Med data indsamlet fra European Social Survey (ESS) gennemføres en specifik multipel korrespondanceanalyse (SMCA), der afsøger fem af Guy Standings (2011) syv usikkerhedsformer for akademikere. Fra analysen kan vi kortlægge tre forskellige klynger af akademikere: En overvejende majoritet i et salariat og to minoritetsgrupper i henholdsvis en’irregulære klynge’og i et decidere’akademisk prekariat’. Vi konkluderer, at differentieringer i arbejdsmæssig sikkerhed blandt akademikere er en valid måde at undersøge forskelle blandt gruppens medlemmer. Samtidig påpeger vi, at atypisk ansættelse generelt set kan anskues som prekære arbejdsforhold. De relativt store forskelle mellem forskellige fagfelter understøtter de forklaringsmodeller på hierarkier på arbejdsmarkedet, som man finder i mikroklasseteorien og de weberianske teorier om’social closure’. Endelig diskuterer artiklen hvorvidt prekære bør anskues som et udpræget livsbaneforhold for yngre akademikere
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 28
SP - 27
EP - 51
JO - Dansk Sociologi
JF - Dansk Sociologi
SN - 0905-5908
IS - 2
ER -
ID: 289400762