Overenskomstfornyelsen i 2015 gav igen økonomisk smalle forlig. Men denne gang fik man reallønsstigninger. En anden væsentlig nyhed er de aftalte ændringer i reguleringsordningen, der binder lønudviklingen i den offentlige sektor til den private sektor. Desuden opnåede man resultater i forhold til bl.a. det psykiske arbejdsmiljø, ligestilling, efteruddannelse af ufaglærte, samt projekter, der skal understøtte den danske model og samarbejdet lokalt. Ved organisationsbordene foregik derudover flere interessante forhandlinger: Der blev skabt en ny fælles forståelse om arbejdstid mellem KL og lærerne. Endvidere var KL tæt på en aftale med FOA, der indebar en sammenskrivning af overenskomster og introducerede en banebrydende ret og pligt til efteruddannelse for ufaglærte, men forliget blev efterfølgende underkendt af FOA's bestyrelse. Til gengæld lykkedes det for KL og FOA at opnå en aftale om forenkling af arbejdstid på døgnområdet i kommunerne, som også involverede Sundhedskartellet og Socialpædagogerne. Ydermere landede man endnu engang nye aftaler om arbejdstid på hospitalerne på det regionale område. I notatet diskuteres afslutningsvis tendenser i anvendelse af forhandlingsstrategier, usikkerheder og fortolkningsmuligheder i forligene, samt demokrati i organisationerne. Endelig konkluderes det, at OK2015 samlet set var mindre dramatisk og indeholder flere perspektiver end vedligeholdelsesforligene i 2011 og 2013, omend bølgerne også under OK2015 gik højt omkring flere forhandlingsemner.