Introduktion 
Ved masseuniversitet stilles via universitetsloven krav til universitetsuddannelserneom at bedrive forskningsbaseret uddannelse samtidig med at en række policy-tiltaghar banet vejen for, at det ikke længere kun er professionshøjskoler ogprofessionsorienterede fag som skal forholde sig aktivt til at skabe kvalificeredekandidater til arbejdsmarkedet, men også universiteterne. Uddannelserne skal værebåde praksisrelevante og forskningsbaserede. Mens det i uddannelsesforskningen erblevet tolket som et dilemma mellem målet om at de studerende skal lære at mestrevidenskabelig strenghed versus på målet om at sikre de studerendeserhvervsrelevante kompetencer (Piihl & Philipsen 2011), er spørgsmålet omstuderende ligeledes opfatter dette? I nærværende paper undersøger vi, hvilkeerfaringer studerende har med forholdet mellem forskningsbaseret undervisning ogarbejdsmarkedsrelevans under deres uddannelse og diskuterer eventuelleimplikationer i forhold aktuelle policy-forslag og -tiltag med afsæt i en multidimensionaltilgang til overgange og sammenhænge mellem uddannelse og arbejdsliv(jf. Wyn & Dwyer 2000). 
Metode 
I det empiriske grundlag bygger studiet på en interviewundersøgelse af 20samfundsvidenskabelige bachelor- og kandidatstuderendes beretninger i foråret2012. Med en fænomenografisk tilgang (jf. Svensson 2006) analyses de studerendeserfaringer undervisningen på deres uddannelse. 
Resultater 
I de foreløbige resultater ses, at de studerendes erfaringer kan kondenseres til treforskellige kategorier. 1. det er et dilemma, 2. de to undervisningsaspekter kansammenflettes i én og samme læreproces, 3. de to undervisningsaspekter er adskilte,og den enkelte studerende internaliserer dem i form af to sideløbende og separate processer. 
Diskussion 
Vi lægger op til en fælles diskussion om hvorvidt de to agendaer bør forenes iundervisningen og evt. hvordan? Er der tale om en diskrepans mellem de to, og i så fald for hvem?