Den første rammeaftale om seniorpolitik trådte i kraft den 1. april 1995 i forbindelse med overenskomstfornyelserne det samme år. Aftalen blev indgået mellem de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og KTO, og var en sammenskrivning af de indtil da gældende aftaler om fratrædelses- og seniorstillin ger, som havde fokus på afvikling og nedtrapning. Der blev givet mulighed for at aftale generationsskifteordninger, og overordnet kom rammeaftalen til at dækker bredere, idet den ikke havde kun havde fokus på chefstillinger, men også på mulighederne for forbliven på arbejdsmarkedet i mindre belastende jobs.

Over årene er aftalen blevet fornyet: I 1999 blev et fastholdelseselement indarbejdet i rammeaftalens indledende afsnit, hvor parterne anbefaler, at man tilbyder ansatte over 60 år mulighed for nedsat tid, men med fuld pension - hvis ellers forholdene tillader det.

I 2002 forenkledes aftalen. Hvor mulighederne for at aftale en seniorstilling eller en fratrædelsesordning tidligere var betinget af jobtitel, anciennitet og ansættelsesform, blev det nu uafhængig af disse faktorer. Desuden blev det muligt at aftale en bonus i forbindelse med fratrædelsen for ansatte, der først fratræder efter det 62. år. Endelig blev det en ret at beholde hidtidig pension efter den hidtidige løn og beskæftigelsesgrad. De sidste ændringer fandt sted i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2005, hvor bl.a. rammen for pensionsforbedringer i forbindelse med senior- og fratrædelsesordninger blev udvidet - men kun midlertidigt og som en mulighed i forbindelse med kommunalreformen. Det er denne seneste version af rammeaftalen, der er udgangspunktet for den foreliggende evalueringsrapport.